Sommeråbent for første gang i kulturhusets historie

Rum for nyt sommerliv i Indre By

For første gang i Kulturhuset Indre Bys historie holder vi åbent over hele sommeren. Det vil sige, du stadig kan booke en badmintonbane med din makker, holde et arrangement i den store sal og hygge dig i caféen. 

"Vi holder sommeråbent fordi vi tror på at der er og kan udvikle sig et behov for at bruge kulturhusets muligheder i en sæson, hvor der ellers er lavvande når det gælder kulturelt udbud i byen. Der er stadig mange Københavnere i byen selvom det er sommerferie og vi kunne godt tænke os at tænde grillen for folk, der gerne ville nyde livet på pladsen og byde indenfor når vejret ligger op til det." Siger kulturmedarbejder Alexandra Panowski om den nye sommerplan.  

Lørdag den 24. juni og 15. juli stiller Ernesto nogle Foodtrucks op foran huset med velduftende, velsmagende mad fra hele verden. Vi stiller grillen frem når vejret og stemningen er til det. I hele juli måned har caféen åbent fra kl. 15 - 20 alle hverdage og sportsbanerne er åbne for booking fra 6 morgen til 23 aften.

Sommeråbent giver muligheder

Den nye sommeråbningstid betyder at der er mulighed for at holde mange forskellige typer af arrangementer i vores lokaler, på pladsen og i caféen.

Skriv til os hvis du har arrangementet, der passer til de gode fasciliteter og er åbent for alle. Vi rådgiver og hjælper med alt fra idéudvikling til produktion af events. Har du et helstøbt projekt, der passer til Kulturhuset Indre By, så kan du bruge teatersalen, sportbanerne, caféen eller pladsen udenfor til at afholde dit event. Vi støtter aldrig projekter økonomisk, men vi laver PR, giver god service og er til at tale med omkring gratis lokalelån, lyd, rengøring mm. Skriv til os på: Kiby@kff.kk.dk

I Kulturhuset Indre By har vi:

En stor teatersal med plads til 200 personer. Der kan spilles alt slags musik undtagen live musik med forstærkning. Salen kan også bruges til dans og er oplagt til teater.

2 x store sportsbaner hvor der kan spilles badminton, floor hockey, basket og lignende. Banerne kan også bruges til loppemarkeder og andet.

Et mødelokale til 50 pers. Der er projektor og højtalere.

Et mødelokale til 25 pers. Der er projektor og højtalere.

Et stort café område med borde og stole.

Udendørsareal som kan bruges til alt fra loppemarkeder, sport, børnearrangementer og hvad man ellers kan finde på.

Vi glæder os til sommerlivet med jer heromkring!