Teatersalen

Stor multisal med plads til 200 personer

Nye priser gældende fra d. 1. januar 2017
Teatersalen har plads til 200 personer ved stolerækker og til dansefester, 100 personer til mødeopstilling ved borde og 90 personer til spisning.

Priser

Private fester, møder m.m. 2.500 kr.
Kulturarrangementer med offentlig adgang 1.500 kr.
Undervisning pr. time 250 kr. (udlejes kun til undervisningspris til dans, motion og bevægelse)
Forlænget åbningstid kl. 23-03,  900 kr. pr. time 
Forlænget åbningstid efter kl. 23 skal aftales med Kulturhuset Indre By: kiby@kff.kk.dk.

Ved leje af teatersalen med under 50 personer skal du selv opstille og sætte møblerne på plads og sørge for, at lokalet fremstår rydeligt. Du kan vælge at få det gjort for:

Opstilling af møbler kr. 900
Nedtagning af møbler kr. 1.600

Prisen inkluderer nedtagning af borde, stole og oprydning af service. Når du forlader teatersalen efter dit arrangement skal du huske at tage dit pynt, dine gaver og andre effekter med hjem.

Du kan krydse mulighederne af inde på halbooking på skærmbillede 2, når du booker lokalet.

Mad og drikkevarer

Inden du booker så tjek udvalget i Café Light og læs om vores priser og betingelser for mad og drikke.

Mål

Teatersalen måler 12x14 meter. I Teatersalen er der en skolescene, der måler 3,60x5,25 meter. Bordene måler 80x120 cm. Der forefindes 200 stabelstole og 40 borde.

Lyd

Der er fast opsat en 6 kanals lydmixer med tilhørende 1000 w kraftforstærker med 2x500 w højtaler. Ved dansefester skal du selv medbringe dj-pult. Ved møder og konferencer kan du låne tre mikrofoner. 
Der må ikke medbringes ekstra forstærkning til lydanlægget. 

Lys

I salen er der en discokugle, 4 faste spots i loftet og spots på scenen. Du skal selv medbringe al form for professionelt lysudstyr. Salen kan mørklægges. Der er stort ovenlys og små lamper med dæmper på.

Strøm

I salen er der 2x32 amp CEE stik eller 380 Volt, 1x16 amp CEE stik og 1x16 amp komfurstik.

Andet udstyr

I salen er der: 
Fast monteret projekter med lydanlæg
Lærred
Tushtavle
Flipover tavle
Kassette- og CD afspiller
Stik til tilslutning af bærbar og iPod
3 mikrofoner med stativ
1 trådløs mikrofon