Jungletrommer og dans for børn

20 aug

Dato

20.08.2017, 10:00 til 11:00
25 kr.
Afrikansk inspireret dans, sang og rytmer

For børn fra 1-2 år og alle aldre er velkomne.

Rytmik fra rødderne, der sigter mod at stimulere barnets musikalitet og kropslige fortælleevne.

Elisabeth synger og danser akkompagneret af de levende trommer. De små danse og fagtesange handler om livet, om dyrene, om at være venner og om helt almindelige dagligdagsgøremål som at hilse goddag og farvel, spise, danse, feje mm.

De har rødder i den afrikanske tradition, hvor kulturen er en musikalsk og mundtlig overlevering mellem generationerne.

For at styrke fortællingen bliver der undervejs taget mange afrikanske rekvisitter i brug, som koste, kurve og der spilles på rytmeinstrumenter og trommer.

Undervisningen er baseret på Elisabeths store materiale både fra Afrika og egne kompositioner.

Ved Elisabeth Lange og afrikansk trommeslager.

Elisabeth er uddannet musikpædagog og har undervist børn og voksne i mange år. Hun har udgivet 3 CD: Tembo, Åh Disko Drenge og Piger og Unity.

Der vil være salg af instrumenter, trommer mm. På dagen.

Overskuddet går til Sponsor for Børn i Ghana.