Kulturhuset Indre By har fået ny leder

Det er Åsmund Boye Kverneland som, med stille opstart fra juli måned, nu sætter skub i Kulturhuset Indre By.

Musiker, projektmager, kunstner og iværksætter - det bliver en leder med erfaring fra alle dele af kulturlivet, som fremover kommer til at stå i spidsen for det hold, der arbejder på tværs af Kulturhuset Indre By og VerdensKulturCentret. 41-årige Åsmund Boye Kverneland kommer fra en stilling som daglig leder af den aktivistiske NGO Turning Tables, som arbejder for empowerment af udsatte unge gennem udtryksformer som foto, video og musik. Turning Tables har til huse i VerdensKulturCentret.

Åsmund Boye Kverneland er tiltrådt stillingen som daglig leder 1. juli 2018.

Vi ser frem til en masse nye projekter i Kulturhuset Indre By.

Åsmund Boye Kverneland

  • Født i Stavanger i Norge i 1977
  • Har boet i Danmark i over 20 år
  • Kommer fra en stilling som daglig leder af Turning Tables Denmark
  • Under dj-aliasset Copyflex rocker han dansegulve i ind- og udland
  • Bor på Nørrebro med sin kone og deres tre børn.