Københavns Kommunes logo

Nabostrik

Hver sidste torsdag i måneden kl.18:00-21:00 kan du komme til Nabostrik i vores café med Tanja og Kristina.

Om du er garvet eller nybegynder er du velkommen til Nabostrik i Kulturhuset Indre By!

Du kan få hjælp til at starte dit nye strikkeprojekt op, udveksle idéer og inspiration, lære at læse en opskrift eller bare mærke fællesskabet med andre strikkeglade.

Det eneste du skal gøre er at medbringe dine egne materialer og strikkeopskrifter til at kunne strikke.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

 

Hvem er Tanja og Kristina?

De er to veninder, som har kendt hinanden siden 80'erne, hvor de gik i skole sammen i Indre By. Tanja har været selvstændig med egen børnebutik i mange år, og Kristina har arbejdet som lægesekretær. De har begge en lang baggrund fra tidligere kreative uddannelser med teaterkostumer, syning, mode og design. De brænder for at dele ud af strikkeglæden, så uanset om du vil strikke din første karklud, Sophie Scarf eller en mønstret sweater, så står de klar til at hjælpe!

 

Hvad med mad og drikke?

Da vi på nuværende tidspunkt ikke har en caféforpagter i Kulturhuset Indre By, er du velkommen til at medbringe din egen aftensmad – fx fra den lokale pizzamand lige om hjørnet. Vi byder på lidt kaffe, te og snacks.

Kontakt

Kulturhuset Indre By, Caféen

Charlotte Amundsens Plads 3

1359 København K
Del med