Alternativ Fashion Workshop & Tøjbyttemarked

Du vil ikke have fast fashion, men hvad vil du så have? I anledning af Fashion Week Winter 2025 kan du lære fra de bedste: Fashion Revolution Denmark, hvordan du re-designer tøj, så du kan være on trend uden at købe nyt.

Samme event finder sted på Sydhavn Genbrugscenter kl. 12.00-16.00

WORKSHOP: UPCYCLING MED FASHION REVOLUTION DENMARK sweater edition

I denne praktiske workshop omdanner vi brugte sweatere og andet strik til flotte og unikke nederdele og sweatre! Vi skal sy, brodere og bruge kreative designteknikker.  

Du kan forvente: 
♻️Støt langsom og bæredygtig fashion: du tager mere end et flot produkt med hjem - ved at lære skills til at redesigne brugt tøj støtter du alternativer til fast fashion. Tøjet vi arbejder i kommer fra Sydhavn Genbrugscenters bytterum og byttemarkedet, vi afholder sideløbende. 

🧵At lære nye skills: uanset om du er helt ny til upcycling eller erfaren med nål og tråd, kommer du til at lære praktiske skills inden for syning, broderi og design, så du kan skabe dit eget tøj. 

🤝Dan fællesskaber: tag en ven med eller connect med andre deltagere, der deler din interesse for kreativitet og bæredygtighed.

Workshoppen er et samarbejde mellem Sydhavn Genbrugscenter og Fashion Revolution, en global bevægelse der arbejder for en mere etisk, transparent og bæredygtig modeindustri. Sammen arbejder vi på at gentænke affald og sætte fokus på det smukke i forbrug med omtanke. 

Praktisk:
🎟️ Workshoppen er gratis. Der er begrænset plads, så sørg for at komme til tiden for at sikre dig en plads. 
👚 Du behøver ikke medbringe andet end din begejstring. Vi sørger for tøj og værktøj.  

-------

TØJBYTTEMARKED

Trænger du til nyt tøj og mangler du en god grund til at rydde ud derhjemme? Tøjbyttemarkeder hjælper os med at sende det tøj i omløb, som stadig er i god stand men ikke rigtig bliver brugt længere. Medbring det tøj, du ikke længere bruger, og gå på opdagelse i andres. 

*At medbringe tøj er en opfordring, ikke et krav og alle er velkomne. 
 

Kontakt

Kulturhuset Indre By

Del med