Ny udstilling og fotokonkurrence i kulturhuset café

Vi har fået en ny udstilling med 24 smukke billeder i kulturhusets café. Fotografierne er nøje udvalgt fra en fotokonkurrence under Copenhagen Light Festival arrangeret af Urban Explorer Copenhagen. Og du kan stemme på de to bedste og vinde fede præmier!

Kom ind i kulturhusets café og stem på dit yndlingsfotografi fra den officielle fotokonkurrence for Copenhagen Light Festival 2023.

Udstillingens 24 fotografier er nomineret i konkurrencen om at finde de to bedste fotografier fra lysfestivalen.

Fotografierne bliver udstillet på udvalgte steder i København – herunder Kulturhuset Indre By.

Vinderne bliver kåret via en online afstemning, som du kan deltage i. Scan en QR-kode på væggen ved siden af udstillingen, og stem på dine favoritter. Udstillingen kører til 30. juni

Præmien for de 2 vindere er NIKON-kameraer:

  • Et Nikon Z Fc Silver + 16-50 kit (værdi: 9.500kr)
  • Et Nikon Z 30 + 16-50 kit (værdi: 7.500kr)

Konkurrence er lavet med stor hjælp fra Urban Explorer UECPH, NIKON, vnr.TV og CphLightFest