Ny nærgenbrugsstation i 2023

Kulturhuset Indre By inviterer til stor åbningsfest af den nye nærgenbrugsstation. Mere info følger. Nærgenbrugsstationen har særligt fokus på bytte, tekstiler og småreparationer.

Glem dit typiske billede af en genbrugsstation. En nærgenbrugsstation kræver nemlig hverken meget plads, store områder til forskellige typer af affald eller en kørebane til biler.

Din nye nærgenbrugsstation ved Kulturhuset Indre By skal du betragte som et mødested, hvor vi sammen tager ansvar for at genbruge mere. Nærgenbrugsstation har særligt fokus på bytte, tekstil og småreparationer. Det betyder også, at der vil blive planlagt aktiviteter og events, som eksempelvis hjælper med inspiration til upcycling af tekstil eller reparation af din cykel. Måske har du endda brug for at låne et stykke værktøj med hjem? Det er der også mulighed for!



Vi ønsker at gøre nærgenbrugsstationen til et socialt spot i Indre By, hvor du kan svinge forbi med venner og familie og blive klogere på bæredygtige initiativer og aktiviteter.

Bliv klogere på din nye nærgenbrugsstation

Video Url

Vi ønsker ikke, at pladsen ved Kulturhuset Indre By ændrer sig radikalt. Den skal stadig have de samme karaktertræk og bibeholde sit image med loppemarkeder, sportsbaner, cykelparkering og petanquebane. Nærgenbrugsstationen skal derfor blive en integreret del af Charlotte Amundsens Plads og Kulturhuset Indre By. 

Nærgenbrugsstationen forventes af åbne i starten af sommeren 2023. Mere info følger herom. Alle materialer til nærgenbrugsstationen vil blive skabt af genanvendte materialer.

En nærgenbrugsstation skabt i fællesskab

Din nye lokale nærgenbrugsstation bliver skabt i samarbejde med Teknik & Miljøforvaltningen, medarbejdere i Kulturhuset Indre By, Miljøpunkt Indre by, Cph Tool Libray, Fashion Revolution, Catapult Projects og V!GØR.

Men vi forsøger så vidt muligt også at inddrage borgere i Indre By i skabelsen af den nye nærgenbrugsstation. Vi kommer løbende til at afholde input-events for de lokale borgere, fordi vi tror på, at vi på den måde bedre kan skabe et relevant område for dem, der skal bruge den. Vi hører meget gerne fra både naboer og relevante partnere, hvis I har inputs til pladsen eller har lyst til at være med.

Skriv til kiby@kk.dk

Vi opdaterer siden løbende, så du kan følge med i, hvordan din nye nærgenbrugsstation i Indre By udvikler sig.