Breathing Coral
Kom med ind i en skjult undervandsverden og oplev koraller som du aldrig har set dem før. Træd ind i en installation med et magisk billedunivers og et flor af farvenuancer. Lysende og mærkværdige skabninger dukker frem i mørket. Under havets overflade udspiller et fjernt koralunivers sig i forstørrede dimensioner. På helt nært hold oplever vi liv og forfald, som vi ellers ikke ville kunne se med det blotte øje.
Sammen med Danmarks førende koralforskere, under ledelse af professor Michael Kühl, har filmskaber Maja Friis filmet korallerne til Havets Koralvæsner.
I installationen kan du sætte dig tilrette og opleve korallernes slowlife og poesi. Du kan også møde forskerne og blive klogere på korallernes biologi og udfordringer pga. klimakrisen eller selv udforske f.eks. de selvlysende koraller i akvarier.
Installationen er støttet af Forskningens Døgn og er et samarbejde med Københavns Universitet, Københavns kommune og Maja Friis.
Kontakt
Kulturhuset Indre By
Biologisk Institut - Marinbiologisk sektion