Promover dit event
Når du arrangerer events i samarbejde med os, er der nogle retningslinjer ift. design og promovering, som skal følges.
Læg dit event på hjemmesiden
Laver du arrangementer i samarbejde med Kulturhuset Indre By, skal du lægge dem op på vores hjemmeside, så de kommer med i vores kulturkalender.
Herfra vil de desuden 'feede' til kulturkalenderen BrugByen.nu, og vil ligeledes blive vist på vores infoskærme i huset.
Når du har indtastet alle informationer i skemaet herunder, bliver det sendt til godkendelse hos os. Hvis der ikke er større ændringer, vil du kunne finde dit event online på www.kulturhusetindreby.kk.dk inden for to arbejdsdage.
Upload dit event
Når du udfylder skemaet, skal du vedhæfte et billede i god opløsning. Der må ikke være tekst eller logoer på billedet, da det bliver beskåret til forskellige platforme.
Design
Laver du events i samarbejde med os, skal Kulturhuset Indre By logo fremgå på alt materiale på print og online.
Sociale medier
Husk at gøre Kulturhuset Indre By til co-host på Facebook-eventet. Sæt også Kulturhuset Indre By på som lokation når i promoverer på eksempelvis Instagram.
Lav gerne en redaktionsplan for hvilket indhold I lægger op hvornår. Øg jeres tilstedeværelse med flere posts og stories op til eventets afholdelse. Hvis I ikke har midler til online-annoncering, er jeres netværk jeres stærkeste kort. Inviter venner og nøglepersoner, og prik dem gerne på skulderen efterfølgende. Det virker.
Lav en liste over sider, steder eller personer, som kan hjælpe jer med at promovere jeres event - det er gratis at spørge, så giv den et skud. Og det er altid bedre, at andre omtaler dig, end at være den fulde person i baren, som praler og klapper sig selv på skulderen.
Presse
Det kræver lidt knofedt, men et godt pressearbejde kan gøre, at jeres event når lidt længere ud. Pressemeddelelser kan drukne i mængden, så følg gerne op på ved at ringe til journalisten og pitche din historie i telefonen.
Den gode pressemeddelelse
Her kan du læse gode råd til, hvordan du skriver en god og effektiv pressemeddelelse.