KALEIDOSKOPET – eller kunsten at konstellere kollektiv kreativitet

Eva om foredraget:

Min afsluttende opgave på Jung-instituttet handlede om kollektiv kreativitet som en måde at forstå og styrke organisatorisk praksis for sunde, vitale fællesskaber, organisationer og demokratier med plads til individuel og fælles udvikling. 
Udover at være afgørende for løsningen af komplekse problemstillinger er kreativitet et kritisk vigtigt aspekt af nutidige organisationer, der er under stigende pres for produktivitet og strømlining, hvilket står i skærende modsætning til betingelserne for kreativitet. 

Med afsæt i analytisk psykologi (Jung, Gordon, Fordham), psykodynamiske perspektiver (Winnicott, Stern) og fysikeren David Bohms syn på kreativitet ser jeg kreativitet som dybt forbundet med individuation og mening – og med en iboende og dybtliggende evne til at tolerere usikkerhed, forskellighed og paradoks – individuelt og som gruppe. 
Kreativitet er i dette perspektiv en essentiel, vital kraft, der har potentiale til at forbinde indre og ydre verdener, (bevidst) intention og (ubevidst) emergens, symbolisering, leg og problemløsning. 

Jeg har særligt fokus på gruppens eller kollektivets rolle: Når en gruppe formår sammen at forblive nærværende i uafklarede spændingsfelter frem for hurtigt at søge mod afklaring, opstår dynamiske øjeblikke, der som vendepunkter er i stand til at reorganisere relationer og præsentere nye muligheder for tænkning og handling – for både de deltagende individer og for gruppen som helhed. 
Dette, er min tese, udgør et særligt erfaringsrum for den enkelte deltagers individuation: den kreative gruppe har ganske enkelt potentiale til at lejre sig som et aktivt virkende selvsymbol. Og også derfor er kreative kollektiver af afgørende betydning. 

Baseret på omfattende erfaring med at designe, lede og kuratere organisationsudvikling og gruppeprocesser har jeg samlet min forståelse af kollektiv kreativitet i Kaleidoskop-modellen. Modellen er organiseret omkring tre indbyrdes interagerende akser: Eros–Logos, Indre–Ydre og Yin–Yang. Tilsam- men indfanger disse tre akser potentialet i ufuldkomne, spændingsfyldte interaktioner, hvor kollektiv kreativitet kan opstå.