Tiden, teknologien og totalitære takter; et dybere kig ned i verdens kollektive bevægelse
Birgitte er generelt optaget af samspillet mellem det individuelle og kollektive felt – oftest uden at vi er bevidste om det - og så er hun optaget af mennesker, der ønsker udvikling, både i sig selv og omkring sig, og i både stort og småt. For hvem definerer egentlig hvad, der er hvad?
Om foredraget:
I 1934 skrev Jung: ‘All human control comes to an end when the individual is caught in a mass movement’ (CW10, par395)
Han skrev det som en del af sine bekymringer over 1930’ernes udvikling – en udvikling, hvor han så individet blive overvældet af masseformation og totalitære strømninger; ikke blot i Tyskland men som en kollektiv bevægelse.
Hvordan kan vi koble Jungs blik på ubevidste, kollektive strømninger på filosoffen Hannah Arendt og psykologen Mattias Desmet?
- Hvad kan vi lære om vores tid - sat i kontekst med ’dengang’?
- Kan vi udvikle os som individer ved at se historien som cyklisk og ikke som en lineær serie af begivenheder?
- Hvordan kan vi styrke individers fortsatte individuation (personlige udvikling) i en tid, hvor virkeligheden (den ’moderne’ verden) er i opløsning?
Kan vi imødegå ensretning af masserne ved at gøre vores indre arbejde?
I løbet af denne aften vil du også høre om begreber som VUCA, Learned Helplessness og Overton Window.
En aften, hvor vi kobler fortid på nutid – og ryster din virkelighed godt og grundigt.
OBS: Entrébetaling sker i indgangen
Først-til-mølle
Kontakt
Kulturhuset Indre By
Charlotte Ammundsens Plads 3