Vær med til at sy genbrugskostumer

Kan du li’ at sy, og kan du håndtere en symaskine, så kom og vær med, når vi skal hjælpe Børnehuset Nansensgade med at reparere og forny børnehavens udklædningsgarderobe.

Vi forestiller os, at man mødes en til to gange ugentligt i løbet af marts og april måned, hvor vi sammen skaber kreative og sjove nye kostumer til børnehuset ud af genbrugstøj.

Opstartsmøde

Kom til opstartsmøde den 7. marts kl. 11-12 i Kulturhuset Indre By i lokalet 'Plantekassen' på 1. sal.

Ring til Birgit Rømer på tlf. 29 64 87 24 eller skriv til romerbirgit@gmail.com, hvis du er interesseret i at være med.

Donér tøj og materialer

Få ryddet op i dit tøjskab og din sykasse og donér dit overskud af tekstiler, sytråd, elastik, hægter, velcobånd, skråbånd, stof eller lignende, så vi sammen kan gøre en masse børn glade og kreative i deres nye fantasifulde kostumer.

Kontakt Birgit Rømer eller aflevér det i Kulturhuset Indre By

Kontakt os

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os på kiby@kk.dk

Mere info: www.kulturhusetindreby.kk.dk