Gratis gavemarked - find en genbrugsgave

Kom med når vi slår dørene op for en weekend fyldt med gratis genbrug og gaver!

Kom forbi:
- Fredag d. 1. november fra kl. 16.00 - 20.00 i Kulturhuset Indre By
- Lørdag d. 2. november fra kl. 12.00 - 16.00 i Kulturhuset Indre By
Se Facebook-eventet her: Gratis gavemarked i Kulturhuset Indre By | Facebook

På genbrugsgavemarkedet kan du finde gaver i alle afskygninger, uanset om du er på jagt efter en gave til en ven, din kæreste, til pakkelegen, advent eller som julegave.

Vi har indsamlet og udvalgt en masse gode ting i samarbejde med byens genbrugsstationer og de bemandede legepladser. Alle tingene bliver placeret i kategorier, så det er nemt at finde det du søger, og du vil kunne finde ting, der passer til alle aldre.

Du får mulighed for at finde op til tre gaver på tværs af kategorierne. Når du ankommer, får du udleveret tre gavemærker, der også fungerer som til- og fra-kort. Når du har fundet gaverne, kan du pakke dem ind i vores indpakningsområde med genbrugspapir- og tekstil.

Vil du donere gode ting til markedet? Ved ankomst kan du indlevere dine ting i donationsområdet, så sørger vi for at sætte dem frem.

Så tag gerne de ting med, du ikke længere bruger, så de kan glæde andre. Det kan fx være legetøj, en flot skål, keramik, nyere bøger, køkkengrej og lignende, som du selv kunne finde på at give i gave. Jo flere gode ting vi kan samle ind, jo flere får muligheden for at finde genbrugsgaver.

Det er gratis for alle at deltage. Der er ikke et krav om du selv donerer ting, men har du mulighed for det, er du meget velkommen til at bidrage.

Tag familie og venner med, når vi mødes til en hyggelig weekend, så flere kan glædes over at få genbrugsgaver i år.

Du har også mulighed for at deltage på en af byens andre genbrugsgave-markeder:
- Søndag d. 3. november fra kl. 12.00 - 16.00 i Sydhavn Genbrugscenter
Se Facebook-eventet her: Gratis gavemarked i Sydhavn Genbrugscenter | Facebook 


 

Kontakt

Kulturhuset Indre By

Del med